CRM-projekter kan være forskellige, alt afhængigt af udbyderen. Her får du nogle af de vigtige forskelle, som du bør være opmærksom på, inden du går i gang.

Hos Lime bestræber vi os på at hjælpe virksomheder og organisationer på deres CRM-rejse. Vi kan håndtere hele processen, lige fra udvikling til implementering og support, ligesom vi bidrager med vores ekspertise fra start til slut. Der er dog andre måder, hvorpå man kan forvalte sine CRM-projekter. Her er de tre vigtige forskelle, som man bør tage i betragtning, inden man går i gang.

1. Tilbydes der hjælp og support? Og på hvilken måde?

En af de ting, som adskiller de forskellige CRM-projekter, er mængden af den erfaring og viden, din virksomhed får adgang til. Har din CRM-leverandør erfaring med lignende projekter inden for samme industri? Er de kyndige inden for det område? Er CRM-leverandøren rutineret i systemet? Alle disse aspekter kan være en fordel, når det drejer sig om dit CRM-system.

Implementering af et godt CRM-system handler om meget mere end bare at installere en software. Dét at din virksomhed får den hjælp og support, den har brug for, er altafgørende for et positivt resultat. Det betyder, at et godt CRM-system rækker ud over det rent tekniske og ind i implementering og træning. Det er subtile, men stadig vigtige overvejelser, der er med til at skabe et succesfuldt projekt! Det er i hvert fald vores erfaring efter mere end 25 år i CRM-branchen.


Få succes med dit CRM-projekt

Hvad kræves der af et succesfuldt CRM-projekt? Gennem årene har vi set både succesfulde og mindre vellykkede projekter. På denne poster har vi samlet det vigtigste vi har lært.


2. Arbejder jeg med én eller flere leverandører?

Nogle CRM-leverandøre udvikler systemet og hyrer derefter forskellige partnere eller distributører, som eksekverer projekterne og kompenseres for implementeringen. Nogle gange kan andre leverandører tilknyttes processen, især når supportsystemerne outsources til et eksternt firma.

Vi har en lidt anden tilgang, idet vi kombinerer det hele på effektiv vis. Vi mener, det er bedst, hvis én CRM-udbyder står for det hele, lige fra vedligeholdelse af systemet til supportdelen. Dette indebærer, at vi tager ansvar for hvert trin i processen, og at du altid ved, hvor du skal henvende dig, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har brug for hjælp. Der er aldrig tvivl om, hvem der står for hvad, og din forespørgsel videresendes aldrig til en anden virksomheds supportafdeling. Lyder det godt? Det synes vi i hvert fald, og derfor har vi valgt det som vores model.

3. Følger udbyderen op på min virksomhed?

Noget af det, som adskiller de forskellige CRM-projekter- og -udbydere er, hvad der sker efter slutdatoen. Er alting opdateret? Skal der følges op på noget? Er der mulighed for at udvikle systemet yderligere?

Nogle udbydere ser CRM-projekter som en midlertidig ting, som de ikke beskæftiger sig med efter slutdatoen. Vi mener derimod, at det er vigtigt at holde kontakten, følge op på vores kunders systemer og blive ved med at tilbyde udvikling, i takt med at vores kunders behov ændrer sig. Vores tilgang til tingene er langsigtet, og vi er glade for at kunne samarbejde med vores kunder og bidrage til deres vækst og udvikling.

Her får du nogle generelle forskelle på de forskellige CRM-udbydere, og hvordan de implementerer CRM-systemerne. Hvis vi kigger på detaljerne, ser vi endnu større forskelle.

Hvordan skal dit CRM-projekt se ud?