Er det et stykke tid siden, du implementerede dit CRM-system? Tænker du, at brugen er faldet siden begyndelsen? Bare tag det helt roligt; det er normalt, at aktivitetsniveauet går en smule ned, og at man kører rundt i de gamle rutiner.

Så hvordan optimerer du brugen af CRM-systemet? Jeg har sammenfattet 7 punkter, der hjælper dig! Og husk: Målet er naturligvis en brugersats på 100%, men du bør fejre hver eneste succes og tænke på, at enhver procentvis stigning giver dig en konkurrencemæssig fordel og et positivt økonomisk udfald.

1. Stop aldrig med at forny og revidere

Sørg for, at dit CRM-system lever. Lyt til organisationen, interview brugerne, forenkel, forbedre og tænk det hele igennem. Husk på, at arbejdet altid kan forbedres og gøres mere enkelt samt mere effektivt.

2. Inddrag din omverden

Inddrager du din omverden, bliver det klart mere interessant at bruge systemet. Et eksempel? Importér virksomhedsinformationerne i systemet ganske automatisk. Tjek de aktuelle finansielle oplysninger direkte fra ERP-systemet. Eller måske ønsker du at kunne ringe til en kunde via et enkelt klik på telefonnummeret?

3. Giv feedback og motivér hele vejen rundt

Lad brugerne få en direkte feedback på deres arbejde i realtid. Flotte trafiklys-diagrammer og en oversigt over indsatser er gode eksempler på feedback i realtid. Tydelige grafer, som viser resultater versus de mål, man har opsat. Brugen stiger med det samme, når man ser, at både opkald og kundebesøg rent faktisk gør en forskel.

4. Oprethold et højt uddannelsesniveau

Lav en plan for, hvordan alle i virksomheden kan opretholde et højt uddannelsesniveau. Nye medarbejdere modtager et grundlæggende kursus, mens medarbejdere med et længere fravær kan have brug for en genopfriskning. Efter et stykke tid som bruger kan en opfølgende træning have stor effekt, da brugerne kan have spørgsmål, de ikke havde i begyndelsen.

5. Forenkel tingene

Enkelhed bør være ledestjernen. Fjern de felter, du ikke bruger, og sørg for, at programmet starter, så snart brugeren tænder computeren. Sker rapporteringen løbende? Lav en rapport, hvor lederen nemt kan indsamle oplysningerne på egen hånd.

6. Motivér og spar tid

Alle elsker at spare tid. Viser du brugerne, hvordan de sparer tid, får du også flere med på vognen. Besvar spørgsmålet “Hvad betyder det for mig?” og sammenhold belønningssystemet med brugen. Hav fokus på ildsjælene og aktivér brugeren internt, måske kan I endda afholde en konkurrence?

7. Stil krav!

Gør det klart, at der er eksplicitte krav fra ledelsen om, at alle skal bruge systemet. Ledelsen bør være foregangsmænd. Motivér, stil krav og oplær de andre, indtil systemet er blevet accepteret.

Vil du have alle 7 punkter samlet på en smart poster? Download den her – værsgo!


plakat-optimer-brugen-af-dit-crm-system

Ønsker du at forbedre din brug af CRM i endnu højere grad? – Hent vores poster!
Vi giver dig konkrete tips til, hvordan du øger brugen af dit CRM-system og tager bedre hånd om eksisterende samt potentielle kunder.

Download nu!