Har du allerede på fornemmelsen, at din virksomhed måske burde skifte CRM-system? Her er 6 tegn på, at det er tid til at sige farvel til din nuværende leverandør og lede efter en ny.

Efter 25 år i branchen, med tusindvis af kunder, ved vi på Lime, at der findes virkelig mange forskellige anledninger til at skifte CRM-system. I bund og grund er der dog 3 ting, der kan føles forkert og motivere et skifte: systemet i sig selv, leverandøren eller ens egen virksomhed. Og det kan vise sig i et eller flere af følgende symptomer:

1. Medarbejderne knurrer

Går dine kolleger og klager over, at systemet er tungt, omstændeligt, eller at bestemte opgaver tager alt for lang tid? Det er typiske dårlige tegn og betyder formodentlig, at jeres nuværende CRM-system ikke er særligt brugervenligt. Og så er det tid til at skifte.

Brugervenlighed er nemlig supervigtigt for at lykkes med CRM (og at overveje dette forhold hjælper dig med at finde det bedste CRM-system for din virksomhed). Den enkelte medarbejder skal have følelsen af at systemet er enkelt at arbejde med, og at han eller hun får noget ud af det. Hvis systemet ikke giver det, kommer alle til at være trætte af at bruge det.  Medarbejdernes brummen og utilfredshed bør dog være et advarselstegn, inden det kommer så vidt.

2. Cheferne savner støtte

Kender du og dine kolleger denne fornemmelse: ”Jo jo, vi har et CRM-system, men vi kan ikke rigtig anvende informationen”? Er det svært eller rent ud sagt umuligt at analysere, hvordan det egentlig går, og hvad fokus skal være fremover? Det er tegn på, at tiden er kommet til at skifte CRM-system (selvfølgelig forudsat at I har gjort jeres hjemmearbejde og lagt informationerne rigtigt ind). En af de vigtigste opgaver for et CRM-system er nemlig at give støtte og baggrundsinformation for cheferne. Informationen skal give indsigter, som man kan reagere på – hvad er ellers idéen med systemet?


Opdag Lime CRM 

Læs mere om vores forskellige brancheløsninger på lime-crm.dk eller bed om en demo direkte.


3. Resultaterne udebliver

Alle virksomheder har forskellige forudsætninger, og din virksomheds CRM-system skal selvfølgelig afspejle jeres individuelle behov. Gør det ikke det, fører det til, at I ikke opnår de resultater, som I forventer. Det kan f.eks. skyldes, at systemet er for simpelt konciperet til jeres behov, eller omvendt; at det alt for omfattende, og at I derfor oplever det som trægt og svært at anvende. I så fald udebliver resultaterne, og løsningen ligger lige for: Byt, byt, byt!

Relateret: Drop det diffuse og hiv tallene frem – vurdér kundeplejen rigtigt

4. Teknikken kan ikke følge med

Der kan også findes tekniske grunde til at skifte CRM-system. Et eksempel er GDPR og de krav om håndtering af personoplysninger. Hvis systemet ikke er holdbart og ikke har de funktioner, I virkelig har brug for – ja, så er der ikke så meget andet at gøre end at skifte.  

5. Leverandøren yder ikke en tilfredsstillende support

Som nævnt i indledningen er det sommetider leverandøren, der motiverer et skifte af CRM-system. Måske er systemet helt OK til hverdagsbrug, men du og dine kolleger har alligevel fornemmelsen af, at systemet ikke kan videreudvikles, fordi leverandøren ikke er tilgængelig, eller måske sidder i et andet land. I så fald bør du skifte til en leverandør, som giver din virksomhed den hjælp, støtte og support, I behøver.

6. Brugen går tilbage

At brugen af din virksomheds CRM-system er dalet, kan være et symptom på flere forskellige ting. F.eks. at systemet ikke er brugervenligt (punkt 1), men den mest almindelige årsag er nok snarere, at man ikke har forvaltet systemet korrekt i de interne rækker. Der er brug for rutiner og en aktiv indsats for at holde liv i et CRM-system. Findes disse ikke, vil kendskab og engagement afhænge af de konkrete medarbejdere, der måske på et tidspunkt skifter job eller får andre opgaver inden for virksomheden. Til sidst kan man ende i en situation, hvor ingen rigtig ved, hvordan systemet fungerer, ikke rigtig bruger det og generelt har følelsen af, at systemet ikke gør den store forskel.

Poster: Forbedr brugen af dit CRM-system

Denne følelse kan hurtigt føre til at skifte CRM-system. Det kan også være den rigtig løsning, men en plan for brugen af det nuværende system kan måske også holde det i live.

At skifte CRM-system kan føles besværligt, men ingen har fordel af, at I stagnerer i et dårligt system. Se det i øjnene og tag en beslutning – CRM skal jo være en behagelig løsning. Hvis du spekulerer på, hvordan vi hos Lime kan hjælpe dig med at blive en kundemagnet, er vi kun et opkald eller en e-mail væk.